Sweeded film project 2015

Projekt-arbejde i institution med Sweded film.

Der var desværre problemer med lyden.
Emne: Rødhætte
Alder: 3-4 år
Rekvisitter kun hvad man har.


http://youtu.be/mvWUPQQGi0o

Hiim og Hippe’s didaktiske relationsmodel

I forbindelse med vores linjefagsuger, har vi været på besøg i et børnehus hvor vi har været ude og lave en Sweded film. Vi inden besøget planlagt forløbet og har brugt Hiim og Hippes didaktiske model.

læringsforudsætninger:
Vi skal ud i en børnehave hvor alders gruppen er 3-5år. Børnenes aldersforskel kan stille krav til samarbejdet. Vi er opmærksomme på at børnene kan have en lav koncentrationsevne.

Rammefaktorer:  vi har fået stillet et rum til rådighed, men har også adgang til fælles arealerne i resten af institutionen. Vi låner en iPad af skolen som vi medbringer de dage vi filmer i institutionen.  Vi har fire dage til rådighed af en times varighed.

Mål:

Vi vil i gruppen gerne øge deres viden indenfor app'en iMovie, hvor vi vil lave en narrativ fortælling, samt at styrke deres samarbejdsevner og fantasi. Vi vil gerne øve dem i at modtage informationer. Det er vigtigt for os, at det bliver et sjovt og uformelt forløb.
Hvordan: vi vil gerne lave en sweded film, der skal omhandle eventyret Rødhætte fra brødrene Grimm. Vi snakker med dem om de kender iPaden, og viser dem iPaden.  Efterfølgende viser vi den sweded film vi selv har produceret, for at give dem en ide om hvad det går ud på.  Vi finder sammen med børnene ud af hvilke rekvisitter, vi har tilgængelige. Dette gør vi for at styrke deres samarbejde og fantasi samt forståelse for hinanden behov.

Indhold:

Dag1: Vi mødes kl: 9:30 hvor der er sat 1 time til forløbet.  Vi vil starte med at præsentere os, iPaden og historien som vi vil lave sweeded filmen over. Rollerne fordeles og vi begynder at finder rekvisitter. Efterfølgende tager vi tilbage på skolen og reflektere over dagen og skriver blog

Dag2: Vi finder rekvisitter og begynder at filme, herefter tager vi tilbage til skolen reflektere, evaluere og skriver blog

Dag 3: Filmer og lægger lyd ind over filmen, herefter tager vi tilbage til skolen reflektere, evaluere og skriver blog.

Dag4: Afslutning af film, evaluere forløb med børnene, giver børnene et eksemplar af filmen, tager tilbage til skolen og reflektere, evaluere og skriver blog.

Læreprocesser:

Vi vil iagttage børnenes reaktioner for hvordan de ser og høre sig selv. Vi vil se om børene er i stand til at genskabe det narrative forløb.  Vi vil være opmærksom på vores egne roller igennem forløbet (ved siden af, bagved, foran). Vi vil analysere vores projekt med teorien Zonen for nærmeste udvikling og motivations trekanten.

Den britiske sociolog Basil Bernstein har udviklet teorien om de tre læringsrum. Som pædagog kan man befinde sig foran, ved siden af eller bagved børnene under en aktivitet.
I det første læringsrum går pædagogen foran barnet. Her har pædagogen en viden som han skal formidle videre til barnet, som er nødvendigt for at barnet kan løse den opgave som pædagogen har opstillet.
I det andet læringsrum har pædagogen en mere siddestillet rolle med barnet. Pædagogen og barnet udforsker emnet sammen og har begge indflydelse på form og indhold. Den voksne har en støttende rolle i dette læringsrum.
I det tredje læringsrum er det barnet, der er i fokus. Barnet har nu selv redskaberne til at løse den givne opgave, og den voksne går derfor i baggrunden og bagved barnet. Barnet står for så vidt muligt selv for form og indhold.

Lev Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling, handler om hvor barnet er i sin udvikling og hvor barnet kan flyttes hen i sin kommende udvikling. Dette bliver illustreret i ovenstående model. Der skal læses udefra og ind.
I den yderste ring kan barnet ikke udfører opgaven selv, men skal have vist hvordan opgaven løses. Denne hjælp kommer fra en person der har et større viden end barnet.

I næste ring er opgaven blevet vist og forklaret og barnet begynder at vise tegn på forståelse og læring. Barnet kan mere og mere løse opgaven selv, men barnet har stadig brug for støtte og hjælp.

I sidste ring kan barnet selv løse opgaven og udføre den stillede opgave, uden hjælp fra en anden person.

Knud Illeris’ lærings trekant og læringsskema
Knud Illeris har illustreret denne lærings trekant der beskriver tre dimensioner der alle skal være til stede for at opnå læring.

Indhold: færdighed, forståelse og viden

Drivkraft: Følelsesmæssig, motivation og vilje

Samspil: Handling, kommunikation og samarbejde

Tegn

Øget kendskab til brugen af iMovie - vi har overvurderet hvad de kunne i den aldersgruppe, dette mål blev ikke nået. De viste ikke interesse for iPaden, vi skulle opfordre dem til at bruge den. 

Vi ville gerne øve dem i at modtage informationer, det synes vi er gået godt, allerede på dag 2 satte de sig i en rundkreds for at modtage information.

Vi så Samspil og fantasi mellem børnene i arbejdet med produktionen. Da historien påkrævet at der var to personer i en scene arbejde børnene sammen. Samtidig var de gode til at huske hinanden på det rigtige tæppe. Fantasien viste sig ved at de selv opfandt deres karaktertræk i rollen, fx ved at brøle, udvikle sig som monster og forme sin hånd som kniv.

Vurdering 

Da vi planlagde forløbet havde vi de ældste børnehavebørn i tankerne til projektet, men grundet de tilladelser fra forældrene, endte det med 4 børn i alderen 3, 3, 4 og 4år. Det ændrede billedet af vores forløb, da vi først fandt ud af aldersfordelingen, da vi ankom til institutionen. Vi har efterfølgende erfaret vi burde have taget kontakt til institutionen for at have hørt om aldersgruppen og evt. have ændret på vores plan og ikke have brugt iMovie.  

Vi har evalueret undervejs, dette var en nødvendighed, da vi var nødt til at droppe rekvisitterne. Efterfølgende kunne vi have spurgt børnene mere ind til rekvisitterne, i forhold til hvad de har i institutionen. I situationen vurderede vi, at børnene ikke var trygge nok, da både børn og vi skulle se hinanden an.   

Det har været en udfordring at arbejde med børnene, da ingen af os kendte hverken børn eller institutionen på forhånd. Dette har stillet større krav til os, for at få børnenes tillid og skabe interesse for projektet.

Det har overrasket os, at deres koncentration var så lav. Vi har følt os hæmmet af ikke at have kendt børnene og vi har ikke følt os rustet til at rette på dem, da vi samtidig ubevist ønskede en god stemning. Derfor har forløbet været for uorganiseret.

Motivation trekant

Da vi kom virkede børnene usikre og utrygge på hvad der skulle ske. Vi havde svært ved at skabe en god stemning. Vi forsøgte at forklare hvad projektet gik ud på og børnene fik opfrisket historien ved højt læsning. Der var meget uro og vi havde svært ved at få forklaret hvad vi ville lave.
Børnene manglede derfor motivation for projektet og vi som kommende pædagoger må kigge indad og se hvad vi kunne have gjort, for at øge deres motivation.  
Kommunikationen og samarbejdet mellem børnene fungerede rigtig godt. Børnene var interesseret i selv at finde rekvisitter.
Vi må erkende at vi ikke har været gode nok til at få forklaret projektet ordentligt og har dermed ikke fået motiveret børnene nok. Da to af de tre dimensioner i lærings trekanten ikke er blevet opfyldt må vi desværre erkende at der ikke har været en læring til stede.

De tre læringsrum:

Vi har primært befundet os i det først læringsrum, da det er os der har styret hele processen. Børnene har ikke vist interesse og taget initiativ til selv at komme med input. Vi har vurderet at de med deres alder heller ikke haft forudsætninger til at gøre det. 

Zonen for nærmeste udvikling

Vores intension var at give forståelse for iMovie, dette lykkedes ikke, da de ikke var motiveret for at lære iPaden og børnene blev derfor kun i den yderste ring hvor vi måtte guide dem hele vejen igennem.