Produktive apps



Drawing Togehter er i alt sin enkelthed en virkelig fin app, der gør det muligt at med hver sin app (på to iPads) at udforme kunstværker sammen. Man kan sidde i hvert sit lokale – eller verdensdel. Man tegner flere personer på den samme tegning, og man kan finde på en masse sjove aktiviter, der inkludere denne app.
Denne app er god fordi det er godt at tegne, og med Drawing Together kan man udfordre de kendte rammer. Det er et godt supplement til almindeligt tegning.

Med Pic Collage kan man bruge sine egne billeder til at sætte rammer og klistermærker på, og sætte tekst ind så man får fine og personlige collager man kan dele med sin familie og venner.
Denne app er god fordi den på en meget let måde giver mulighed for at kigge på, og arrangere, billeder på en let og hyggelig måde

iMovie giver mulighed for at lave film ud af billeder og videoklip fra ens egne optagelser og andet man har hentet på nettet. Man kan bruge appen til både at lave små simple videoer med billeder og små videoklip. Det er ikke så svært, når man først kommer i gang.
Man man kan også kaste sig ud i en mere detaljeret medieproduktion med lydeffekter, billedredigering og hvad hjertet ellers kan begære til at klippe en film sammen. Det kræver både tid og et overblik at kaste sig ud i filmredigering. Det er (for) svært for de fleste små 0-6 års pølsefingre.
Som voksen kan man ret let lavet nogle enkle, fine film, som man kan anvende i pædagogisk arbejde.
Appen er god fordi man let kan sætte sine videoklip sammen og skabe en sammenhængende film, man kan anvende i pædagogikken og som dokumentation.

Minecraft er en af de mest gennemførte og vilde apps,der overhovedet findes. Med alverdens værktøjer kan man med firkantede blokke bygge en verden lige som man har lyst til, eller gå på opdagelse i andres hjemmebyggede universer. Det tager lidt tid at lære at manøvrere i det firkantede univers, men så snart man har fået styr på de basale regler er der månedsvis af sjov og kreativitet i spillet. Man kan både bygge, plante, rive ned – og sætte dyr løs. Man skal ikke lade sig narre af det, bogstavelig talt, firkantede univers. Det er god medrivende leg i mange, mange timer.
Velegnet til de største børnehavebørn.
Appen er god fordi mulighederne er kreative, legende endeløse, og der er ubeskriveligt mange timer i spillet. Hold mange pauser i det digitale spil og flyt Minecraft legen ud i den analoge verden.

Med iMotion er det let at lave ‘stopmotion’ film. Det er film hvor man tager et billede af f.eks en dukke, rykker dukken en smule og tager endnu et billede – igen og igen – så billederne til sidst kan afspillet efter hinanden, og der så er skabt en effekt af at tingene rykker sig. Det er et omfangsrigt projekt, og man skal have tålmodighed på sin side, men når man først er blevet fanget af idéen og projektet er det en super sjov måde at producere noget på. På trods af det tager noget tid er det let og ligetil at gå igang med.
Appen er god fordi alle kan være instruktører, og man kan lave film, om lige det man har lyst til. Det er sjovt at være en del af en proces, hvor man på film skaber og laver noget kreativt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar