Efterhånden som flere og flere daginstitutioner får iPads inden for dørene, stiger behovet for information om apps med kvalitet og indhold. Denne guide hjælper dig, der arbejder i vuggestue, børnehave og SFO, til at vælge de rigtige apps til dit
pædagogiske arbejde.
Hvad er en app?
Apps, eller applikationer, er små softwareprogrammer, der er udviklet til specielt smartphones og tablets. En app er designet til at udfylde brugerens behov og har ofte meget enkle funktioner. En app kan have mange formål: underholdning, hjælpemidler eller læring. Man kan enten købe apps via iTunes på computeren eller gennem App Store direkte på iPad’en.
Sådan sikrer du iPad’en
Her er en vejledning til, hvordan du børnesikrer jeres iPad, så I undgår, at børnene går på nettet, køber programmer eller sletter apps.
- Gå ind under 'Indstillinger'.
- Tryk på 'Generelt'.
- Tryk på 'Begrænsninger'.
- Nu skal du vælge en kode – den skal du taste to gange. Vælg en, alle ansatte kan huske.
- Nu skal du trykke på 'Slå begrænsninger til
Nu kan du vælge ting, dit barn ikke skal have adgang til. For at forhindre sletningen af apps, går du ind i iTunes, så 'Installering' og så 'Sletning'. Du kan til enhver tid slå begrænsningerne fra igen ved hjælp af din valgte kode.
Sådan downloader du en app fra app store
På din iPad finder du et App Store-ikon, som leder dig ind i App Store, når du trykker på det.
Her kan du finde en app på flere måder:
- Du kan kigge i de forskellige kategorier
- Du kan tjekke top 25 ud
- Du kan søge direkte på det, du leder efter.
Når du har fundet det, du søger, skal det downloades. Det gør du ved at trykke på den lille grønne boks i højre hjørne, hvor prisen står. Er der et lille plus, betyder det, at app'en virker på iPad.
Herefter installeres app’en på iPad’en.
Du kan også hente apps via iTunes på din computer. Næste gang du synkroniserer, bliver de overført til iPad’en. Du synkroniserer ved at sætte din iPad sammen med din computer via opladerledningen. På denne måde overføres info fra din iPad til computeren og omvendt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar